CLAIRVOYANCE

Clairvoyance kan bruges til mange ting. Det kan give dig klarhed i en situation, hvor du er i tvivl for eksempel indenfor arbejde, uddannelse og parforhold. Det kan også være, at du gerne vil blive lidt klogere på dig selv - måske føler du, at du har en eller anden blokering, der hindrer dig i at leve det liv, som du ønsker, hvorfor reagerer du som du gør i bestemte situationer, hvad hindrer dig i at komme videre, hvilken betydning har din fortid på dit liv i dag og så videre.

Kan man spå om fremtiden. Kontakt clairvoyant og medie Lilian Jeppesen

HVAD ER CLAIRVOYANCE?


Clairvoyance er et fransk ord og betyder "klart-seende". Man kalder det for en psykisk evne, og vi har alle clairvoyance liggende latent i os, og alle kan derfor lære at bruge clairvoyance bevidst.


Ordet clairvoyance dækker også over klar-følelse og klar-hørelse. Klarfølelse er den mest udbredte evne clairvoyante bruger, og det er også den form, jeg mest bruger. Klarsyn og klarhørelse kommer nogen gange til mig spontant.


Samlet set betyder clairvoyance, at det er muligt at føle eller mærke, hvordan en anden person eller dyr har det både psykisk og fysisk uden at have fået nogen informationer på forhånd. Clairvoyante der også kan kommunikere med afdøde kaldes også for medier udover clairvoyante.

FORTID, NUTID, FREMTID

Få løst op for gamle blokeringer

Jeg arbejder mest i nutiden, fordi det er her og nu, vi har et problem/udfordring. Fortiden spiller stort set altid en rolle, da det jo er fortiden, der er med til at danne vores nutid. Jeg belyser, hvad den oprindelige årsag er til din udfordring, eller hvorfor du gang på gang løber ind i det samme problem - det kan ligge flere år tilbage, og det er ikke sikkert, at du er bevidst om det, og slet ikke at det kan have så stor betydning for din dagligdag. 


Ved hJælp af clairvoyance kan du dermed få større indsigt i dig selv og få ryddet gamle reaktionsmønstre eller traumer af vejen, der hindrer dig i at leve det liv, du gerne vil. Dog kræver det lidt arbejde fra dig i tiden efter, for du vil få forskellige metoder med hjem, som er specifik for dig og din situation, som du kan benytte for at bearbejde det, du har brug for. På denne måde er du selv med til at påvirke din fremtid. 

SÅDAN ARBEJDER JEG


Jeg bruger ingen redskaber, når jeg laver en clairvoyance, hverken krystalkugle, kort, pendul, billeder, oplysninger eller spørgsmål fra dig. Når jeg har stillet ind på dig, er du velkommen til tænde for din optager, og jeg begynder at fortælle dig om dig og dit liv, og måske dukker der afdøde op, der gerne vil snakke med dig. Mange er nedtrykte, når de kommer, og mange græder undervejs, men efterhånden som clairvoyancen skrider frem, begynder lyset igen at skinne i deres øjne. Det er vigtigt ikke at holde tårerne tilbage, da det er med til at bearbejde det du går og tumler med, og jeg er vant til det.


Jeg vil anbefale dig at skrive dine spørgsmål ned, inden du kommer, for når jeg ikke har mere information fra den åndelige verden, som du skal vide, kan du stille dine eventuelle spørgsmål, hvis du stadig har nogle.

Afdøde

Under clairvoyancen kan der komme budskaber til dig fra afdøde venner eller familiemedlemmer.

TELEFON,ZOOM,TEAMS,SKYPE

Bor du langt væk fra mig og eller vil du helst blive hjemme pga. corona, så kan du få clairvoyancen over telefonen eller nettet. Den eneste forskel på en personlig og telefonisk clairvoyance er, at du sparer tid på kørslen.

Tavshedspligt

Jeg arbejder seriøst med clairvoyance og har lige stor respekt for alle, der kommer hos mig. Uanset hvem du er og din position i samfundet, kan vi alle køre fast i livet og have brug for hjælp til at komme videre fra en fremmed person, der ikke har forudindtagede meninger om ens person og liv. Jeg vil jeg få ting at vide om dig, som kun de færreste kender til eller måske slet ingen, men du kan være tryg ved, at de informationer der kommer, ikke kommer videre fra min side af. 

SIDST, MEN IKKE MINDST

Du bør altid huske på, at de budskaber, der kommer under en clairvoyance er råd og vejledninger til dig fra den åndelige verden. Om du bagefter følger dem eller vælger at gøre noget helt andet, er altid 100% dit eget valg. Det vigtigste er, at du føler efter, om det er rigtigt at følge rådgivningen, så du ikke blot gør det, fordi det er blevet sagt under en clairvoyance. Vær opmærksom på at sygdom, ulykke og død aldrig kommer frem under en clairvoyance hos mig, så dette skal du ikke sidde og være bange for at få noget at vide om. 

 
 
 
 

Mangler du svar på noget, som jeg ikke har skrevet om her, eller ønsker du at bestille en tid, kan du udfylde  kontaktformularen eller ringe/smse til mig på tlf. 201 207 44. Jeg tager kr. 900,- for en clairvoyance med/uden afdødekontakt.