Mit liv som clairvoyant

LAVOYANTE

V / L I L I A N   J E P P E S E N
Tlf.: 201 207 44

RESUMÉ AF MIT LIV SOM CLAIRVOYANT


Starten

I midten af 90’erne var jeg kæreste med clairvoyant Steen Krarup. Han mente, at ”jeg kunne et eller andet”. Jeg var på det tidspunkt ikke det fjerneste interesseret i den åndelige verden. Det var så langt væk fra min verden, da jeg på det tidspunkt arbejdede i Udenrigs- og Statsministeriet. Steen kontaktede alligevel Gjertrud Berlon, som havde Danmarks første clairvoyanceskole, og aftalte et møde med hende. Hun sagde, at jeg havde været clairvoyant hele livet - nånå tænkte jeg, så må jeg hellere se lidt nærmere på dén sag, og så kunne fritiden da gå med dét pjat, og jeg startede på hendes clairvoyanceskole ugen efter.


Gjertrud Berlons Clairvoyanceskole

Jeg kom jo med den helt forkerte indstilling, men det der skete var, at allerede den første dag, hvor vi havde gennemgået forskellige øvelser, ændrede jeg 100% holdning. Jeg blev totalt bidt af clairvoyance, og efterhånden som uddannelsen skred frem, ønskede jeg kun at beskæftige mig med dét. Dén følelse har jeg stadig, selv så mange år efter. Den 14. september 1997 fik jeg diplom som clairvoyant.

Siden da har jeg givet både personlige og telefoniske clairvoyancer til privatpersoner og virksomhedejere og afdødekontakt, været ude til clairvoyante homeparties med og uden afdødekontakt og clairvoyante polterabends, fjernet uønsket åndelig aktivitet i forskellige boliger (i daglig tale spøgelser), healet og telepateret med heste i både ind- og udland. Jeg har været flere gange på The Arthur Findlay College i Stansted for at fintune min kontakt til afdøde, og jeg har haft en stand på mange mange messer i både Paris, Købehavn og i Jylland. 


Clairvoyance og telepati på Eponagården

Jeg giver clairvoyance og telepati i min nostalgiske campingvogn på mit lille landsted, som jeg kalder Eponagården, som ligger på Krogslundvej 6, 6621 Gesten. Vil du spare tid og kørsel, så kan du få din clairvoyance over telefonen, hvor du ringer mig op på den dag, vi aftaler. Der er ingen forskel i kvaliteten, om du kommer her personligt eller får clairvoyancen over telefonen. Det der kommer frem under en clairvoyance, er fortroligt mellem dig og mig. Siden jeg fik heste for 12 år siden og senere også hunde, har jeg videreudviklet mine psykiske evner til også at omfatte telepati med dyr, primært heste og hunde, i både ind- og udland. Telepati foregår mest via mail.


KosmosCenter, Stansted  Hall i London

Samtidig med at jeg startede på uddannelsen til clairvoyant, startede jeg også på Steen og Ingelise Landsys KosmosCenter, hvor jeg tog hele kursusrækken indenfor åndsvidenskabelig forståelse baseret på Martinus Kosmologi. Jeg tog også healerkursus og har været på The Arthur Findlay College i Stansted flere gange for at fintune kontakten til afdøde. For resten så havde jeg også fuldtidsarbejde som sekretær for daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Så jeg kedede mig ikke.


TV

I 2004 var jeg på live tv i TV2 Rundfunk for at skabe kontakt til afdøde Kurt Cobain - der er sikkert nogen af jer derude, der kan huske det, og også at det lykkedes. Et andet tv-program om telepati og Equine Touch til heste kan du se ved at klikke her. Jeg har lavet min egen lille korte film om en hest, der havde meget svært ved at gå, klik her for at se Filmen om hesten Sorte


Ugebladet Femina

Jeg har medvirket i en artikel i Femina under overskriften ”Clairvoyance – fup eller fakta” sammen med Steen Landsy og Steen Kofoed. Vi havde alle tre den samme klient, og vi havde ikke mulighed for at tale sammen os tre clairvoyante, og det spændende var jo så, om vi ville sige det samme.


Bogen Sjælens Univers

Jeg har skrevet et afsnit i Steen Krarup og Steen Kofoeds bog ”Sjælens Univers”, hvor jeg skriver om ”Ånden i glasset”.


Spøgelser

Jeg tager rundt i landet til husrens og fjerner spøgelser eller rettere afdøde, som ikke har fundet vej til den åndelige verden og derfor er i vores hjem, og som vi opfatter som spøgeri. Jeg arbejder i huse, gårde, lejligheder og stalde. Heste og andre dyr er ekstremt opmærksomme på åndelig aktivitet, og ofte er det dyrenes mærkelige opførsel, der får folk til at ringe til et medie. En hund kan for eksempel sidde og stirre stift ud eller op i luften, gø voldsomt "uden grund" eller løbe skræmt rundt i huset.


Messer

Jeg har deltaget på rigtig mange Krop-Sind-Ånd messer og andre messer i København, Paris og i Jylland, og det sidste nye er, at jeg nu også har en bod på Vorbasse Marked, hvor du kan få en mini-clairvoyance eller mini-telepati i min campingvogn.


Uddannelse til clairvoyant 

Her på Eponagården tilbyder jeg uddannelse til clairvoyant - ring/skriv hvis du ønsker nærmere info om dette, før jeg får det annonceret her på siden. 

Lavoyante v/Lilian Jeppesen  |  CVR.nr. 38068458  |

Krogslundvej 6  |   6621 Gesten  |  tlf. +45 201 207 44   

Copyright @ Lilian Jeppesen