Ånden i glasset

LAVOYANTE

V / L I L I A N J E P P E S E N

Tlf.: 201 207 44

ÅNDEN I GLASSET

 

Her fortæller jeg, hvordan jeg selv begyndte at komme i kontakt med "ånden i glasset". Det første afsnit er skrevet af Steen Krarup - efterfølgende kommer min fortælling. Du finder det hele i bogen "Sjælens Univers" skrevet af Steen Krarup og Steen Kofoed. Jeg vil opfordre alle spirituelt søgende mennesker til at læse den.

Ånden i glasset

 

Som før omtalt er der mange kontaktmuligheder til de åndelige verdener. En af disse kontaktmuligheder er at ”køre glas” på en planchette eller et ouijabræt, som er et lille bord eller bræt, der som oftest er smukt dekoreret med magiske symboler og okkulte tegn. På brættet er der desuden alfabetet og tallene fra 0 til 9 samt ordene Ja og Nej præget ind i materialet.

 

Den nemmeste og mest brugte måde er, at man selv skriver tallene fra 0 til 9 og alfabetet samt ordene ja og nej på små lapper papir og lægger dem i en cirkel på bordet. For at få de bedste resultater er det endvidere nødvendigt, at en eller flere i gruppen er åben og har den energi, som er nødvendig, i sit Solar plexus-, Hjerte-, Hals- eller Pandecenter.

 

Det er altid deltagerne i gruppen, der med fingeren flytter glasset rundt. Løftes fingrene, står glasset stille. Det betyder, at det kan være deltagernes underbevidsthed, der styrer, hvilke bogstaver og tal på planchetten, glasset skal standse ved. Dermed er der åbnet for, at det kan være deltagernes drømme, ønsker, fantasier, frygt osv., der viser sig som svar på spørgsmålene i starten. Men i nogle tilfælde kan der skabes en reel kontakt til åndelige væsener, og der kan komme svar på ting, som ingen i gruppen ved noget om.

 

At ”køre glas” er en gammel spiritistisk tradition. Det kaldes også at køre planchette eller bruge ouijabræt. ”Ånden i glasset” er et forholdsvist nyt udtryk for denne kontaktform. Der er desværre mange mennesker, som føler sig fristet til at lege med ”ånden i glasset”. Men det er ikke legetøj. Det er de færreste, der ved, hvad det egentlig er, der sker, og som kan vurdere kvaliteten af de kontakter, der muligvis etableres.

 

Forståelsen af alvoren i at kontakte den åndelige verden mangler ofte fuldstændig. Der er derfor ikke noget at sige til, at det kan fremkalde stærk angst, når der pludselig kommer en meddelelse, som tyder på, at der er etableret kontakt. Det kan især skabe angst, hvis det viser sig, som det ofte er tilfældet i starten, at meddelelsen er rigtig! Det er nemlig en af de metoder, de lav-astrale væsener bruger til at indfange de godtroende jordboer med. Først viser de os, at de har en viden, vi ikke selv umiddelbart har adgang til, og når de har vundet vores tillid, vildleder de os.

 

Der er desværre mange eksempler på, at unge mennesker og ellers velfungerende voksne har fået en angstfyldt hverdag efter at have fået beskeder som ”Dine forældre skal snart dø” eller ”Du bliver snart alvorligt syg” osv. Det er her vigtigt at huske på, at det plan, som er lettest at få kontakt med, er den lav-astrale verden, som kendetegnes ved, at dets beboere stadig er i kontakt med de lavere kvaliteter i deres egen bevidsthed (spejlsalen!): Magtbegær, jalousi, aggressioner, had, fanatisk religiøsitet osv.

 

Når man henter meddelelser fra dette plan, er de således farvet af disse negative karaktertræk. Når meddelelserne bliver overleveret, giver ånden måske endda udtryk for at være mere, end den i virkeligheden er, f.eks. en eller anden åndelig mester, for at lægge mere vægt bag sit budskab. Det kan opfattes som en hjælp, men er oftest et forsøg på at få magt over mennesker, drille dem eller få dem til at tage beslutninger, de ellers ikke ville have taget. Og det er her, ubehageligheder opstår. Man skal aldrig blindt stole på, at en besked fra det åndelige plan er en eviggyldig sandhed. Det afhænger lidt af, fra hvilket plan den kommer!

 

Tre regler, der kan anskueliggøre, hvilke væsner, der kommunikerer, og hvilket plan de kommer fra:

 

  1. Jo flere direktiver, formaninger, trusler budskaberne indeholder, jo mere sandsynligt er det, at det kommer fra det lav-astrale område.
  2. Hvis det for væsenet er vigtigt at fortælle, hvem det er, og hvorfra det kommer, er der også her stor sandsynlighed for, at væsenet er en beboer fra det lav-astrale område. (Stort ego = behov for at blive anerkendt).
  3. Hvis væsenet tillægger dig specielle opgaver og prøver at overbevise dig om, at du er noget særligt set i forhold til andre mennesker, skal alarmklokken ringe, og du skal passe ekstra meget på dig selv.

 

For at få meddelelser af højere kvalitet er det bydende nødvendigt, at man dels ændrer sit motiv fra almindelig nysgerrighed til et seriøst og gennemtænkt ønske om hjælp og vejledning fra et hørere plan, og man dels sørger for at opnå større viden om, hvad det er for kræfter, man aktiverer. Men uanset hvilket plan, man kommer i kontakt med – enten det er via glasset eller andre kontaktformer, så er det uhyre vigtigt, at man træffer sine egne beslutninger. Ansvaret for ens tanker, følelser, handlinger og beslutninger er altid ens eget!

 

Den følgende historie bygger på Lilians oplevelse af mødet med den åndelige verden.

 

Mødet med ånden i glasset

 

En af mine skoleveninder fortalte en dag, at hun havde prøvet at lege ”ånden i glasset” sammen med en anden veninde. Det lød forfærdeligt spændende, så det ville jeg også gerne prøve. Vi samlede nogle flere veninder til en aften hjemme hos mig, og vi gik i gang efter alle kunstens regler. Alfabetet og tallene havde jeg forinden klippet ud, så vi ikke skulle bruge tid på det. Vi satte os alle til rette rundt om bordet, papirstykkerne blev lagt i en cirkel, gardinerne trukket for, lyset slukket, og stearinlyset blev tændt. Det skulle nemlig være så mørkt som muligt, for ellers ville ånderne ikke komme. Så skulle vi alle ånde en gang i glasset, og efter sidste mand skulle glasset hurtigt vendes på hovedet og stilles i midten af cirklen. Så blev det først rigtig spændende – nu skulle vi alle lægge en finger på glasset, være helt stille og tænke meget stærkt på, at vi gerne ville i kontakt med en ånd. Efter nogen minutters tavshed skulle en af os så stille det mest spændende spørgsmål i verden den aften: ”Er der nogen??”.

 

Og sandelig, nu begyndte glasset at bevæge sig!! Vi var alle ved at gå til af spænding og troede ikke vores egne øjne, da glasset bevægede sig hen mod ”ja”. Vi var ellevilde, men en af os bevarede dog så meget fatning, at hun mindede os om, at det da var meget fint og godt, at der blev skrevet ja, men vi skulle jo nu huske at spørge, om det var en god ånd og ikke bare en drilleånd. Som sagt så gjort, og heldigvis svarede den ja til, at den var en god ånd. Pyha, så kunne vi roligt fortsætte.

 

Vi spurgte nu om alt muligt – lige fra hvad vi kom op i til eksamen, om vi fik kørekort, om vi ville få den og den lækre fyr til kæreste, til hvem vi ville blive gift med osv. Vi fniste og grinede meget af de fjollede spørgsmål og de utrolige svar, vi fik. Da vi endelig besluttede os for at stoppe, som der er ligeså meget ritual omkring som det at starte, opdagede vi, at der var gået adskillige timer – vi havde alle følt det som højst en time.

Det havde været en uhyre spændende aften – og snart samledes vi igen for at lege. Efterhånden som tiden gik, viste det sig, at mange af de svar, vi havde fået, faktisk var brugbare i vores daglige liv. Især var det lidt smart med eksamenssvarene….

 

Temmelig ofte begyndte jeg at lege ånden i glasset sammen med en anden veninde, jeg har. Næsten hver gang vi var sammen, legede vi. Ja, vi kunne næsten slet ikke lade være, vi måtte bare. Flere gange havde vi nogle stærke oplevelser, hvor vi ligesom fornemmede, at ånden enten var meget i tvivl om, hvad den skulle svare, eller også var den ved at blive sur. Det var, når glasset begyndte at køre i ring, rundt og rundt og rundt, hurtigere og hurtigere og hurtigere for til sidst at ryge ud over bordets kant. Vi blev intet mindre end skrækslagne, hver gang dette skete, men alligevel måtte vi bare lege igen en anden gang.

 

Min veninde begyndte nu at høre bankelyde om aftenen, når hun skulle sove. Det var, som om lydene kom inde fra væggen på en eller anden måde. Hun var ved at gå helt i panik, for vi havde hørt – længe inden hun begyndte at høre bankelydene – at hvis man begyndte at høre bankelyde, så betød det, at man snart skulle dø. Selv ikke dette hindrede os i at fortsætte legen….

 

En aften, vi var i sommerhus, vidste vi ikke lige, hvad vi skulle foretage os, så hvad var nærmere end at begynde at lege ånden i glasset? Vi havde naturligvis rekvisitterne med, så vi gik i gang. Vi fik som sædvanligt hurtigt kontakt, og efter nogen tid med diverse mere eller mindre fjollede spørgsmål sad vi lidt hver især og tænkte over, hvad det næste spørgsmål skulle være. Pludselig – og uden at vi havde tænkt færdigt – begyndte glasset at bevæge sig!!! Vi gloede på hinanden og spurgte i munden på hinanden: ”Hvad har du spurgt om?” Vel vidende, at der jo ikke var nogen af os, der havde åbnet munden i lang tid. Vi lod glasset køre, fulgte intenst med i stavningen. Da glasset stoppede, havde det skrevet sætningen: ”Leger I godt?”

 

Vi blev så bange, som vi aldrig havde været før i hele vores liv. Vi fór op, ryddede alt til side i en vis fart og styrtede ud af værelset. Siden har vi ikke leget ånden i glasset. Vi har simpelthen ikke turdet, og hver gang vi hørte om andre, der ville prøve det, opfordrede vi dem meget kraftigt til at lade være, og én ting var i hvert fald helt sikkert, det blev ikke med os. I samme periode havde vi set Exorcisten – og det var ikke ligefrem, fordi det var medvirkende til, at vi tog det hele roligt…..

 

i de næste cirka 15 år følte jeg mig nærmest forfulgt, jeg var bange for alle lyde, hadede at være alene hjemme, følte næsten altid, at der var nogen, der så på mig fra et eller andet sted i rummet, selv om jeg klart vidste, at jeg var den eneste til stede. Det har været rigtig ubehageligt. Min veninde blev i tiden efter meget kristen og begyndte at gå meget i kirke. Vi har kun én opfordring til alle: Leg aldrig med ånden i glasset, for det er bestemt ikke legetøj.

Lavoyante v/Lilian Jeppesen | CVR.nr. 38068458 |

Krogslundvej 6 | 6621 Gesten | tlf. +45 201 207 44

Copyright @ Lilian Jeppesen