Mit liv som clairvoyant

LAVOYANTE

V / L I L I A N J E P P E S E N

Tlf.: 201 207 44

RESUMÉ AF MIT LIV SOM CLAIRVOYANT

 

Starten

I midten af 90’erne var jeg kæreste med clairvoyant Steen Krarup. Han mente, at ”jeg kunne et eller andet”. Jeg var på det tidspunkt overhovedet ikke interesseret i den åndelige verden. Slet ikke. Steen kontaktede Gjertrud Berlon, som jeg skulle besøge, og hun sagde, at jeg havde været clairvoyant, nærmest før jeg blev født. Nå, tænkte jeg, så må jeg hellere se lidt nærmere på dén sag, og så kunne fritiden da gå med dét pjat, og jeg startede på hendes clairvoyanceskole ugen efter.

 

Gjertrud Berlons Clairvoyanceskole

Jeg kom jo med den helt forkerte indstilling, men det der skete var, at allerede den første dag, hvor vi havde gennemgået forskellige øvelser, ændrede jeg 100% holdning. Jeg blev totalt bidt af clairvoyance, og som tiden gik, ønskede jeg kun at beskæftige mig med dét. Dén følelse har jeg stadig, selv så mange år efter. Den 14. september 1997 fik jeg diplom som clairvoyant.

 

Clairvoyance

Jeg giver clairvoyance i min klinik på min adresse Krogslundvej 6, 6621 Gesten. Vil du spare tid og kørsel, så kan du få dn clairvoyance over telefonen, hvor du ringer mig op på den dag, vi aftaler. Der er ingen forskel i kvaliteten, om du kommer her personligt eller får clairvoyancen over telefonen. Det der kommer frem under en clairvoyance, er fortroligt mellem dig og mig.

 

KosmosCenter, Stansted Hall i London

Samtidig med at jeg startede på uddannelsen til clairvoyant, startede jeg også på Steen og Ingelise Landsys KosmosCenter, hvor jeg tog hele kursusrækken indenfor åndsvidenskabelig forståelse baseret på Martinus Kosmologi. Jeg tog også healerkursus og har været på The Arthur Findlay College i Stansted flere gange for at fintune kontakten til afdøde. For resten så havde jeg også fuldtidsarbejde som sekretær for daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Så jeg kedede mig ikke.

 

TV

Jeg har været på live tv i TV2 Rundfunk for at skabe kontakt til afdøde Kurt Cobain - der er sikkert nogen af jer derude, der kan huske det, og også at det lykkedes. Et andet tv-program om telepati og Equine Touch til heste kan du se ved at klikke her.

 

Ugebladet Femina

Jeg har medvirket i en artikel i Femina under overskriften ”Clairvoyance – fup eller fakta” sammen med Steen Landsy og Steen Kofoed. Vi havde alle tre den samme klient, og vi havde ikke mulighed for at tale sammen os tre clairvoyante, og det spændende var jo så, om vi ville sige det samme.

 

Bogen Sjælens Univers

Jeg har skrevet et afsnit i Steen Krarup og Steen Kofoeds bog ”Sjælens Univers”, hvor jeg skriver om ”Ånden i glasset”.

 

Spøgelser

Jeg tager rundt i landet til husrens og fjerner spøgelser eller rettere afdøde, som ikke har fundet vej til den åndelige verden og derfor er i vores hjem, og som vi opfatter som spøgeri. Jeg arbejder i huse, gårde, lejligheder og stalde. Heste og andre dyr er ekstremt opmærksomme på åndelig aktivitet, og ofte er det dyrenes mærkelige opførsel, der får folk til at ringe til et medie. En hund kan for eksempel sidde og stirre stift ud eller op i luften, gø voldsomt "uden grund" eller løbe skræmt rundt i huset.

 

Messer

Jeg har deltaget på rigtig mange Krop-Sind-Ånd messer og andre messer i København, Paris og i Jylland, og det sidste nye er, at jeg nu også har en bod på Vorbasse Marked, hvor du kan få en mini-clairvoyance eller mini-telepati i min campingvogn.

 

Heste og hunde

Siden jeg fik heste for snart 11 år siden og hund lidt senere, har jeg videreudviklet mine psykiske evner til også at omfatte kommunikation med dyr, primært heste og hunde. Jeg har telepateret med mange heste og hunde her i landet og i USA. Jeg arbeder mest ud fra et tilsendt foto på et@eponalilian.dk, men tager også gerne ud i stalde.

 

Eponagården

For fire år siden købte jeg et lille landsted, Eponagården, hvor jeg har heste, hunde og katte. Jeg har haft to skønne heste opstaldet. Den ene for en veninde og den anden var en hest, der var problemer med under ridning. Den havde været til et utal af dyrlægeundersøgelser, men der var intet i vejen. Alligvel var der problemer. Den flyttede ind på Eponagården i en periode, hvor jeg gav den Equine Touch og telepaterede med den, og da jeg fornemmede, at tiden var rigtig, blev den sendt videre i ridning og bliver nu redet ganske fint.

 

Kurser og foredrag

Her på Eponagården holder jeg kurser i telepati og clairvoyance. Jeg kører ud til clairvoyante homeparties og klarsynsdemonstrationer og tager ud i stalde og viser Equine Touch og telepati.

Lavoyante v/Lilian Jeppesen | CVR.nr. 38068458 |

Krogslundvej 6 | 6621 Gesten | tlf. +45 201 207 44

Copyright @ Lilian Jeppesen