PODCAST "DET INGEN SER"

Ved at klikke her kan du høre en optagelse lavet af journaliststuderende Amalie Hebel Andersen og Josefine Nygård Hummelmose fra Odense Universitet. Det handler om mine oplevelser med at se engle.

FINDES DER ENGLE?

Jeg har set flere engle - lige så klart og tydeligt, som jeg ser alt muligt andet i min hverdag.


Første gang jeg så en engel, blev jeg meget overrasket og troede ikke mine egne øjne. Men synet blev ved at være der i flere minutter. Også selv om jeg gik væk fra stedet, hvor jeg så den og kom tilbage igen. Den var der stadig. Det lignede en typisk engel med vinger, som de fleste nok får et billede af, når de tænker på en engel. Den befandt sig i min lade, hvor jeg opbevarede hø og halm til mine heste og i samme bygning havde jeg løsdrift. Englen var meget høj, fra gulv til loft. Dér stod den, foran alle halmballerne, og jeg undrede mig meget over, at jeg kunne se den, og også over hvad den ville fortælle mig.

ENGLENS BUDSKAB

Det skulle vise sig, at jeg snart skulle miste en af mine elskede heste. Englen havde vist sig for mig i laden for at fortælle mig dette, og at den ville hjælpe min hest på dens vej ind i den åndelige verden og være der for den at passe på den.


Siden jeg så englen i laden, har jeg set flere engle. De viser sig fysisk for mig nogle uger før, nogen jeg holder af - mennesker som dyr - dør. 

unsplash