HEALING
Healing betyder at gøre noget helt. Det er en bevidst kanalisering af usynlig energi fra Universet, der lindrer både fysiske og psykiske ubalancer. Afstand har ingen betydning for healingens effekt, så om du kommer hos mig, eller om vi sidder i hver vores by, og du derved får fjernhealing, har ingen betydning.
Jeg arbejder med forskellige former for healing, alt efter hvad klienten har brug for og ønsker.
Når jeg healer, ser jeg en strøm af energi / hvidt lys, der strømmer til dig fra Universet for at lindre fysiske og psykiske ubalancer
Føler du dig stresset, udkørt, energiforladt, træt, doven og ved med dig selv, at du trænger til at få batterierne ladet op og få slappet af ind i mellem, eller vil du bare forkæle dig selv, er wellnesshealing noget for dig. Der er tilsyneladende opstået forskellige ubalancer i dit energisystem, som trænger til at blive genoprettet.
Efterhånden som jeg overfører healingen til dig, vil du føle dig mere og mere afslappet, fordi healingen løsner op for blokeringer i dit energisystem, så energien igen kan flyde frit. Klienter beskriver healingen som "en indre oplevelse af at se en strøm af hvidt lys", "en varme i kroppen", "en indre fred og ro", "en prikken i kroppen", "en utrolig afslapning".
KLARSYN KOMBINERET MED HEALING
I løbet af en klarsynssession får jeg af og til informationer om traumatiske oplevelser, klienter har haft. Jeg spørger klienten, om han/hun ønsker at slippe af med traumet, hvilket de selvfølgelig gerne vil, men uden deres accept kan jeg ikke hjælpe dem. I samarbejdet med mine guider er jeg blevet inspireret til at ud-vikle en effektiv healingsteknik, der kan opløse traumer. Selv om det kun tager få minutter, er det utrolig effektivt. Fælles for klienternes oplevelser er, at de efter healingen føler en lethed i krop og sind, at traumet ikke længere påvirker dem, de føler, at de har fået ny energi, og nogle oplever også, at smerter reduceres.
HEALINGSBASERET SAMTALETERAPI
Denne form for healing er for dig, der ønsker en samtale om nogle traumatiske hændelser i dit liv, er sorgfuld eller plages af en eller flere dårlige episoder i dit liv. Disse oplevelser har haft og har en negativ effekt på dit selvværd og dit liv. Måske har du fået selvdestruktive tanker og er meget hård ved dig selv og fortæller dig selv, at du ikke kan finde ud af noget, at du er dum, at ingen kan lide dig osv. Det kan være noget, du har kæmpet med det meste af dit liv, men det kan også være noget, du har oplevet for ikke så længe siden. Uanset hvornår det er sket i dit liv, kan det påvirke dig i din hverdag og føles som om, at det var sket i går.
Min oplevelse er, at der er nogen, der ikke er helt klar over, hvad den oprindelige årsag er til problemerne i hverdagen. Det kan skyldes, at det er længe siden det skete, men det kan også være fordi, man bevidst eller ubevidst har fortrængt det. Ved hjælp af mit klarsyn kan jeg hjælpe dig med at finde frem til årsagen.
Kombinationen af healing og samtale med dig undervejs vil hjælpe dig til at få bearbejdet gamle reaktionsmønstre, blokeringer og traumer, der hindrer dig i at leve det liv, du gerne vil. Det afhænger helt af din situation, hvor mange sessioner du har brug for. Efterhånden vil du gradvist komme til at føle dig mere fri, slippe traumet og få glæden til livet og dig selv tilbage .
HEALINGSMASSAGE
Man kan være så anspændt i sin muskulatur, at man føler smerter i kroppen. Når man har smerter, har man ofte svært ved at slappe af, fordi man hele tiden spænder for at kompensere for smerten, hvilket gør det hele meget værre.
Jeg kan give dig healingsmassage, når du sidder på en stol eller ligger på en briks. Det er op til dig, hvordan du slapper bedst af. Jeg arbejder intuitivt med healingsmassagen og lader mig guide af din krops energivibrationer. Du vil føle stor afslapning, når du mærker varmen fra mine hænder. Det er healingens hvide lys, jeg sender til dig fra Universet og som er ved at skabe balance i dit energisystem igen.
Ved alle former for healing er det vigtigt at drikke noget vand efter healingen, da healingen også sætter gang i udskillelsen af affaldsstoffer, som skal skylles ud.